Gastroskopi
Undersøgelse af mavesår
På Dyrlægegården har vi nu et gastroskop, så vi kan undersøge din hest for mavesår. Den eneste måde, hvorpå man kan diagnosticere en hest med mavesår, er ved at foretage en gastroskopi.
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse med kamera, hvor man kigger ned i hestens mave. Det udføres på en bedøvet hest, hvor gastroskopislangen med kamera føres ned i maven igennem hestens næse.
Hesten skal være fastende inden undersøgelsen, da vi ellers ikke kan se slimhinden i mavesækken.
Når vi gastroskopet kommer ned i mavesækken ser vi efter om mavens slimhinde er intakt, om der er læsioner, hvor dybe de er samt hvor de er placeret.
Hestens slimhinde i maven består af en hvid del som er uden kirtler og en rød del med kirtler som producerer syre. Der er forskel på behandling og forebyggelse afhængig af, om mavesåret er placeret i den hvide eller den røde del, hvorfor det er vigtigt at få den korrekte diagnose med en gastroskopi.
Vi kan foretage gastroskopi på klinikken eller hjemme i jeres stald. Der kommer et tillæg på ved undersøgelse hjemme i staldene.
Hvis din hest har én eller flere af følgende symptomer, kan det være tegn på mavesår.
- Nedsat appetit
- Vægttab eller dårligt huld
- Nedsat præstation
- Mat eller kedelig pels
- Akut og/eller gentagne episoder med kolik
- Tegn på smerte
- Ligger meget ned
- Strækker sig overdrevet ved urinering
- Ændringer i adfærd (aggression og stress)
- Utilpashed når gjorden spændes eller overfølsomhed i huden
- Skærer tænder
Ring gerne ind til os på 56911999 hvis du har mistænke om, at din hest har mavesår, og evt. gerne vil have foretaget en gastroskopi.